Sådan serverer du pandekager til hverdag og fest

Der findes næppe nogle, der ikke elsker at sætte tænderne i den søde, tynde dej. Derfor vil det med sikkerhed være et stort hit, at servere pandekager for dine gæster. Du kan enten vælge at servere pandekagerne alene eller som del af en større anretning. Pandekager gør sig nemlig rigtig godt til brunch sammen med rundstykker, æg og bacon men er også en glimrende spise sammen med en god is til dessert. Det er kun fantasien, som sætter grænser, men de fleste mennesker vil gerne gøre lidt ekstra ud af maden, når der er gæster i huset.

Den første måde, du kan servere pandekager på, involverer at gøre lidt mere ud af tilbehøret normalt. Mange spiser typisk pandekager med sukker og syltetøj, men hvis du vil flotte dig lidt ekstra kan du på forhånd karamellisere pandekagerne i panden. Det gør du ved at smelte lidt sukker, ligesom når du laver brune kartofler, og hurtigt vende pandekagerne heri én efter én. Sukkeret lægger sig som et tyndt lag uden på pandekagen og tilføjer ekstra sødme og en knasende sprødhed, når karamellen er størknet. Du kan derfor både servere pandekagerne varme eller kolde. Pandekager smager også fortrinligt med en græsk yoghurt rørt med bær. Syrligheden spiller godt sammen med pandekagens sødme og giver en frisk smagsoplevelse.

Amerikanske pandekager

Du har sikkert set de små, luftige pandekager på film eller måske har du selv smagt dem. Amerikanske pandekager er præcis som almindelige pandekager, bare tykkere og luftigere. De er heldigvis også nemme at lave og er især et hit blandt børn eller til morgenbordet. Det eneste du skal tilføje som ekstra ingrediens til dejen er bagepulver, og så kan du gå i sving. Bland eventuel lidt most banan i dejen for en ekstra lækker dej, der gør sig godt hvis du skal imponere dine gæster ved morgenbordet. Server de amerikanske pandekager med sirup eller smør, som de gør i USA, eller prøv med lidt frisk ananas eller mango, så morgenmaden bliver en smule lettere.

Hvis du går træt i æbleskiver ved juletid, kan du i stedet lave jule-pandekager ved at tilsætte lidt kanel i dejen og servere med kanelsukker, æbler i tynde skiver og smør til. Det er en sikker vinder hos børnene. Sådan serverer du nemt kreative pandekager for dine gæster, uanset om det er sommer eller vinter, børn eller voksne.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *